Yinmind klasser

We don’t use our body to get into a pose, we use the pose to get into our body.
– Bernie Clark

Yinmind er en fantastisk fusion af Yin yoga og Mindfulness. I en Yinmind-klasse er der vægt på at blive guidet ind i en meditativ tilstand, hvor sanserne skærpes og der opstår sindsro.

Hver stilling er en mulighed for fordybelse i meditation og for at træne sindet til at forblive åbent og nærværende i øjeblikket. 

Yinmind er godt for dig, som…IMG_5296

  • vil slippe stress.
  • vil styrke koncentration.
  • ønsker at opøve eller styrke daglig meditativ praksis.
  • ønsker de gavnlige effekter af den fysiske Yin yoga praksis.

Yinmind virker dybt i vores krop, fordi vi arbejder med bindevævet snarere end musklerne.

Yinmind-stillingerne påvirker medianbanerne og energiflowet i kroppen helt ud i organerne.

Læs mere om effekten af Yinmind her.
Læs mere om Yin yoga her.

Tid og sted

12 mødegange fra tirsdag den 8. januar til tirsdag den 2. april 2019
kl. 19.00 – 20.30
(ingen mødegang uge 7 pga. vinterferieferie)

Gruppens størrelse er min. 6. og max 12. deltagere.

Prisen er kr. 1.600,-

Tilmelding på mail til: info@yinmindliving.dk

Vi holder til i lokalerne hos Corebalance, Karupvej 7, 8000 Aarhus C, hvor der er gode (gratis) parkeringsmuligheder bl.a. langs Trindsøvej.

 

Det praktiske

Sørg for at have behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i. Medbring gerne varme strømper og en trøje til afspænding og meditation.
Du kan låne en yogamåtte og rekvisitter gratis hos os.

Gå yoga i møde uden forventninger til dig selv. Vi er alle forskellige i krop og sind og har både styrker og svagheder. Det er netop, hvad vi hylder i yoga og bruger som udgangspunkt for at arbejde med vores egne ubalancer.

Undgå at spise et tungt måltid 1-2 timer inden din yogapraksis, men sørg for at drikke nok, så væskebalancen er i orden.

Det er også muligt at booke en privattime med Mette. Mail til info@yinmindliving.dk, så aftaler vi nærmere.

Ønsker du at tilmelde dig holdet EFTER holdstartsdatoen, så tag endelig kontakt. Der kan være ledige pladser og/eller flere på venteliste, så der oprettes ekstra hold.

Tilmelding er først gældende ved modtaget betaling.
Tilmelding sker per via mail til: info@yinmindliving.dk
Når mailen er modtaget sendes betalingsinformation.

Kunne du tænke dig at modtage vores nyheder på mail?

Up ↑

%d bloggers like this: